Netbutikken er bygget op, så det er let at vælge den type pære, man søger. Stort udvalg. Man angiver tydeligt ra-værdien for lyskilden, kelvin og spredning af lyset. Let at finde den lysstyrke, man skal bruge, og at se, om pæren er dæmpbar. Under dæmpbare pærer viser en liste, hvilke dæmpere pæren dur med. Der er 21 dages returret og mulighed for at få telefonisk rådgivning. Svarer på mail på spørgsmål inden 12 timer.
Ikke energimærke på de enkelte led-pærer. Foreslår en pære, der er lige i underkanten i forhold til den lysstyrke (lumen/watt), vi har bedt om. Butikken giver pærerne karakter for lyskvalitet, hvor 10/10 er bedst, men det er uklart, hvad karaktererne bygger på.




























