Jeg elsker at arbejde med træ og har i mange år bygget skulpturer i træ. Så for mig var det helt naturligt at bygge en træcykel og bruge den samme teknik, som jeg gjorde på Cuba, hvor man stykker cykler sammen af forskellige genbrugsdele.
Cyklen er af krydsfiner, som jeg har lakeret med skibslak. Den er meget stærk og kan tåle regn. Skulpturen på siden af cyklen er en rastafigur af mahogni.



























