En lille viftebevægelse med håndleddet og dagens indkøb er betalt. Snart vil alle danske betalingskort-brugere have det nye kontaktløse dankort i pungen. Kortet, der hverken kræver chip, magnetstribe eller pinkode.
Omkring 1,1 millioner danskere har allerede fået udstedt et Dankort eller et Visa Dankort med den kontaktløse funktion, og det gælder også for en stor del af de 2-3 millioner internationale debitkort, som Master Card Debit og Visa Debit, der er blevet udstedt, oplyser Nets.




























