Man skal have noget for sine penge, og man skal ikke smide noget væk, der har værdi. Sådan er erindringsbog-aktuelle Eddie Skoller opdraget, og det sidder så dybt i ham, at en komfortabel økonomi ikke ændrer noget.
Eksempelvis fik han så dårlig samvittighed over at smide en pose med en afdød fasters fine sko i genbrugspladsens container for småt brændbart, at han – efter på vej ud at have spottet en til genbrugstøj – vendte tilbage, dykkede ned for at finde posen og forpjusket vendte tilbage til en medborgers målløse blik.




























