En voldsom kamp, der kun er blevet intensiveret de seneste år.
Sådan beskriver Henning Bahr, der er ekspert i detailhandel og forbrugeradfærd, discountkædernes krig om kundernes gunst. En krig, der presser prisen ned på mange af de mest populære varer, viser Politikens årlige discountpristjek.
Aldi vinder pristjek: Mistænker de andre for snydAldi er den billigste butik i tjekket, der afslører, at priserne på 37 varer hos de fem største discountkæder i gennemsnit er faldet knap 9 procent siden 2013.
I samme periode er prisen på madvarer generelt steget godt 2 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Styr på priserne
»Tendensen er, at mange priser på populære varer falder, fordi discountkæderne lægger pres på hinanden. Senest har også Bilka meldt sig i kampen om at være billigst på 1.000 basisvarer, og det er med til at sætte en ny, skærpet dagsorden«, siger Henning Bahr, der er direktør i Retail Institute Scandinavia.
Enhver discountbutik med respekt for sig selv har styr på konkurrenternes priser, fortæller han.
»De tjekker hinanden hele tiden, og de matcher prisen hver eneste dag, hver eneste time, hvis de vil. Derfor ser vi også, at mange priser er fuldstændig ens på varerne, uanset hvilken butik man handler i«.
17 kroner adskiller billigst og dyrest: Se hele discountpristjekket herPrisforskellene i Politikens discountpristjek er da også marginale. Fire kroner adskiller vinderen fra nummer to, og mellem den dyreste og den billigste butik er blot 17 kroners forskel.
»Vi har i Danmark 25 procent mere salgsareal end gennemsnittet i EU - altså for mange butikker i forhold til antallet af kunder. Så vil man overleve, må man presse prisen«, fortæller Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor hos Copenhagen Business School.
Europas skraldespand
Og det kan butikkerne kun, hvis de sætter deres avance ned, tryner leverandørerne til at give lavere priser, eller hvis de rationaliserer for eksempel ved at ansætte færre medarbejdere, siger Per Østergaard Jacobsen, der har deltaget i flere forskningsprojekter om markedsføring og detailhandel.
»Ja, og så er der selvfølgelig en uundgåelig sammenhæng mellem pris og kvalitet«, tilføjer han.
»Der er flere udenlandske leverandører, der siger, at Danmark er Europas affaldsspand. At produkter, man ikke ville kunne sælge andre steder, sælger man her, fordi det skal være billigt«.
Per Østergaard Jacobsen fortsætter:
»Konsekvensen er for eksempel, at der er mere fedt i kødet, og juicen er tyndere. Mange varer indeholder syntetiske ting. Og der er ikke fløde i isen. Det er i sidste ende resultatet af, at man har et meget ensidigt fokus på pris«.
Artiklen fortsætter under grafikken
Farvel til ’papkassebutikker’
Prisen er dog på retur som altafgørende parameter blandt kunderne, viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. I 2011 svarede 27 procent, at prisen havde størst betydning for deres valg af fødevarer.
I 2015 gjaldt det 19 procent. I samme periode har økologi, dansk producerede fødevarer og dyrevelfærd fået et nøk op på forbrugernes popularitets-skala.
»Mange kunder vil i dag have fløde i flødeisen og rejer i rejesalaten. De stiller højere og højere krav til deres fødevarer«, siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom hos Landbrug & Fødevarer.
Ifølge Henning Bahr fra Retail Institute er det blandt andet de krav, discountbutikkerne forsøger at efterkomme i deres udvikling af nye koncepter, der har været markant de seneste år.
»Discountbutikkerne innoverer utroligt meget«, siger Henning Bahr, der giver netop denne evne en stor del af æren for discountbutikkernes succes på det danske marked, hvor de sidste år overhalede de konventionelle supermarkeder i markedsandele.
Discountkæderne, der for femten år siden var kendt som små, oftest rodede butikker med et forholdsvis lille sortiment af varer, er i dag vokset til store velassorterede steder, hvor kunderne kan mæske sig i alt fra økologiske specialvarer til friskbagt brød.
Pristjek: Sådan minimerer du regningen for roaming i ferienDet trækker kunder til og er en god del af forklaringen på, at discountbutikkerne har overhalet de gængse supermarkeder når det gælder andelen af store indkøb.
»I gamle dage var det mindre ’papkassebutikker’, i dag er det noget helt andet. Alle har i dag friske varer, og for eksempel Rema 1000 butikkerne drives af lokale købmænd, der er meget motiverede for at give kunderne den bedste oplevelse i en velassorteret butik«, siger Henning Bahr.
»Hvis man spørger de yngre generationer, hvad der er deres foretrukne supermarked, siger mange Fakta, Netto eller Rema 1000. De regner dem for at være butikker på linje med de dyrere supermarkeder«.
Klik på skemaet og se hele pristjekket i stort format:
fortsæt med at læse
