Renie Biledgaard:
Jeg nød din artikel om Viburnum opulus (i Lørdagsliv 3.12., red.). Vi har den selv i haven. Det er dog Viburnum opulus Compactum, vi har. Den er magen til, men bliver kun cirka 1 meter høj og får ikke rodskud. Den er skøn i blomsterbede og nemmere at finde plads til i en mindre have. Vores er en parcelhushave i det sydlige Horsens. Den vender mod nord, men om sommeren er her masser af sol.




























