Om lidt bliver Sophus Zarrs Soelberg 415 kroner rigere – hver måned. Det er nemlig slut med at betale et månedligt beløb for en tv-pakke, som den 26-årige studerende alligevel aldrig bruger, men som har været en del af huslejen i den andelsforening, han er medlem af.
»Det er helt absurd at have en stor tv-pakke, når man ser på det liv, jeg lever. Jeg ser film og serier på Netflix og HBO, og nyhederne ser jeg på internettet. Jeg har ganske vist et fjernsyn, men det er som regel ikke sluttet til antennestikket«, siger Sophus Zarrs Soelberg, som har betalt for tv-pakken hver måned, de to-tre år han har boet i lejligheden: »Jeg blev meget glad, da det gik op for mig, at jeg ikke længere behøver at gå og betale til det der«.




























