Narcissos blev forelsket i sit eget spejlbillede. Men selv om det ligger i Narcissos’ selvopfattelse, at han er unik, står vi paradoksalt nok midt i en narcissismeepidemi.
En række videnskabelige undersøgelser viser, at der i disse år er en stigende forekomst af personer med en narcissistisk personlighedstype. Det afspejles i den digitale se-mig-bølge, der lever på Facebook og andre sociale medier.




























