Fra Gilleleje til Christianshavn, Helsingør til lufthavnen i Kastrup eller fra Køge til Charlottenlund.
Hvis den daglige tur med tog og bus til og fra arbejde er på ni zoner eller derover i hovedstadsområdet, så sker den som regel med et alle zoners pendlerkort.
Sådan bliver det nye Takst Sjælland
Kortet, som koster 1.385 kroner om måneden, har den fordel, at du betaler for at køre ni zoner, og uanset, hvor langt du kører efter det, er det 'gratis'.
Desuden kan pendlerkortet bruges alle dage, og til alle steder i hele Storkøbenhavn, uanset om du skal til moster Ellys fødselsdag om søndagen, eller på museumsbesøg i Humlebæk om lørdagen.
Kæmpe takstændring rammer sjællandske togrejsende fra på søndag Nye takster skaber pendlerkaosMen fra i morgen er det slut. Et nyt takstsystem, Takst Sjælland, træder i kraft, og det betyder, at passagerer skal til at betale for alle zoner, de kører i. Samtidig er det slut med at bruge kortet i alle zoner, i stedet gælder det kun fra A til B.
Prisen stiger 400 kroner om måneden
Det gør pendlerkortet dyrere og dårligere for de mennesker, der pendler langt på daglig basis.
Flere kunder vil opleve, at deres månedskort vil stige med over 400 kroner om måneden, og at de fremover kun kan bruge kortet på den strækning, der er mellem deres hjem og deres arbejde.
»Der er nogen, der kommer til at ændre vaner, og vi ved godt, at de vil opleve, at de skal betale mere for et dårligere produkt. Men de har nogle fordele, som vi ikke kan opretholde, når vi skal indføre et ensartet system«, siger Eskil Thuesen, Centerchef i trafikselskabet Movia.
Ekstraturen til familien eller museet andre steder i hovedstadsområdet skal der betales særskilt for, for eksempel via rejsekort eller mobilbilletter, hvis de ikke ligger på ruten.
Nye takster skaber pendlerkaosHvis man har et alle zoners kort, og er glad for det, så kan man i dag nå at købe et, som vil have virkning det næste halve års tid, oplyser trafikselskabet Movia.
Kortet kan købes hos din normale forhandler, men ikke længere i webbutikken hos Din Offentlige Transport, DOT. Du kan finde en fysisk forhandler på DOTs hjemmeside.
Til gengæld kan man stadig hente appen 'periodekort.dot' til sin smartphone og købe alle zoners kortet seks måneder frem på den.
Det er en stor udskrivning at købe til seks måneder på en gang, men for nogle pendlere kan det godt betale sig.
fortsæt med at læse




























