Gågaden er tæt pakket. Martin Eskesen smyger sin lange krop gennem menneskemængden. Fra tid til anden forsøger han at skabe øjenkontakt. Mest af alt for at bekræfte fordommen. Blikkene bliver ikke gengældt, og endnu en gang oplever han, at hans hjemmebryggede tese holder stik.
»Folk er bange for at tale med hinanden i virkeligheden. Prøv at gå ned gennem gågaden; folk ser så sure ud. Det giver mig ikke ligefrem lyst til at stoppe op og falde i snak med dem«.




























