Jeg sad ved morgenbordet i bitchede over Edvard Brandes Jam, som nu er røget ud i afstemning nummer 3 på Doodle for at afklare, hvordan i alverden vi kan finde fem øvere inden for de næste to måneder, inden vi skal spille til fest på avisen og Folkemødet på Bornholm.
Johanna og min kone siger ingenting. Det gør de aldrig, når jeg holder enetale om morgenen. Hvilket jeg gør tit, for der er så meget, der trænger til at komme under behandling. Ikke bare i familien, men også i samfundet som sådan. Noget, de siger på News eller i tv-reklamer for private banking, som er engelsk for skattefusk. Vigtige ting, jeg tænker.




























