Premiers grønne Kæmpe Sambi ligner et arret månelandskab, da ungerne og jeg flår indpakningen af på terrassen.
Den ser ud til at have haft en mindre overfladesmeltekatastrofe et eller andet sted i kølekæden, og der har dannet sig uattraktive iskrystaller på den ene side af min is. Det er ikke det bedste førstehåndsindtryk for en garvet isspiser, men udseende er overhovedet ikke vigtigt. Det er smagen, det kommer an på.


























