Efterår er hoppe-i- vandpytter-tid og for mange børnefamilier tiden for indkøb af gummistøvler, der skal bringe familiens små fødder sikkert gennem sæsonens sjask og sjap.
Men det kniber både med kvaliteten og med kemien, viser to nye test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi og Forbrugerrådet Tænk. 13 ud af 13 testede gummistøvler til børn indeholder varierende mængder af PAH’er, som er tjærestoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.




























