»Når man begynder at få ondt i brystkassen af savnet af sin familie, er det en kæmpe øjenåbner, at materielle ting overhovedet ikke betyder noget. Sådan havde jeg det i ’Alene i vildmarken’. Da det kom til stykket, havde jeg ikke brug for noget som helst fysisk. Det eneste, jeg længtes efter, var dem, jeg elsker. Til daglig skal vi jo alle have det nyeste nye, og det var fedt at opleve, at det egentlig ikke betyder en skid. At der er vigtigere ting i livet end at rende med 180 kilometer i timen.
Under tv-optagelserne fik jeg fornemmelsen af, at samfundet ikke skal bestemme, men at jeg i stedet selv skal tage styring over mit liv, og hvad jeg bruger min tid til. Tendensen til at arbejde flere og flere timer og snakken om skattefradrag for at få råd til barnepiger – det har jeg ikke lyst til at være en del af. I bund og grund er det jo kun relationerne, der tæller.
