Cyklen er sort og har små tykke hjul. Skærmene er skinnende sølvfarvede, sadlen er hvid og omtrent dobbelt så lang som en almindelig saddel. Et par fødder er solidt plantet på cyklens pedaler. De er klædt i sorte sneakers. Med sorte snørebånd og hvide såler under. Og de okser derudad. Rundt og rundt. Hurtigere og hurtigere. Men fremad går det ikke. Tværtimod.
Det går opad.
For cyklen er ikke en almindelig cykel. Ikke længere i hvert fald. Den kører nemlig opad i stedet for fremad.
Den er en del af det træk, som fører op til en hule, som hænger tre-fire meter oppe i et fyrretræ. På den unormalt store cykelsaddel sidder 4.-klasse-eleven Christian Danskov. Han er i gang med at cykle sig selv op til hulen.
