Det klassiske billede af en kok inkluderer en kæmpekniv. Derfor er det lidt af en overraskelse, da dommerne i Politikens test af urteknive fortæller, at de er storforbrugere af de små knive.
»Vi bruger urteknive som alt-mulig-knive til opgaver, der lige skal ordnes«, siger Thomas Rønsch Toftdahl, som er kokkefaglærer på Hotel- og Restaurantskolen i København.


























