Det skulle have været en formssag, da medlemmerne af Rekordudvalget under Danmarks Sportsfiskerforbund satte hinanden i stævne tidligere på måneden for blandt andet at tage stilling til, om en monstergedde fanget 29. september i år skulle optages som officiel rekord.
Meget tyder på, at vi har en ny rekordfisk, lød det således for halvanden måned siden i Politiken fra udvalgets formand, Bjarne Lehné, efter at han havde set ikke mindre end 14 billeder af det ypperlige eksemplar af rovfisken, der gennem sit liv må have gjort hverdagen utryg for tusindvis af andre - og mindre - fisk. Men sådan gik det ikke - i hvert fald ikke endnu.




























