Nogle hader den årlige begivenhed i København og bander løberne langt væk, mens de siger til alle, der gider lytte, at der strengt taget er løb og triatlon konstant i landets største by. Andre går på gaden og driver de svedende atleter frem under Copenhagen Marathon med råb, smil og højt humør.
Søndag klokken 9.30 lyder startskuddet på Islands Brygge, hvorfra omkring 9.000 løbere begiver sig rundt på en 42,195 kilometer lang rute gennem hovedstaden, inden de løber i mål samme sted, som de begyndte nogle timer tidligere.


























