De to is skiller sig faktisk allerede ud fra hinanden, lige efter at indpakningspapiret er røget af. Side om side ligger den solgule Lynstang og den mere neongule Københavnerstang. Københavnerstangen er væsentlig kortere og bredere end Lynstangen. Og jeg lægger mærke til detaljen med den smilende isbjørn for enden af Lynstangens ispind.De to børneis er slet ikke som enæggede tvillinger, som jeg har gået og troet.

Jeg starter med at bide det obligatoriske hjørne af Københavnerstangens hårde, gule limonadeis og kommer hurtigt ind til vaniljeisen.