Familieferien på vores svenske ødegård gjorde mig bedre til at beskytte og spare på vandet

Der gik sport i at respektere vores begrænsede vandressourcer, og skrækscenariet med en tørlagt brønd viste sig som en kærkommen øvelse i at spare på forbruget, skriver Sune Højrup Bencke i denne uges hverdagsanalyse. Arkivfoto Thomas Borberg/POLFOTO
Der gik sport i at respektere vores begrænsede vandressourcer, og skrækscenariet med en tørlagt brønd viste sig som en kærkommen øvelse i at spare på forbruget, skriver Sune Højrup Bencke i denne uges hverdagsanalyse. Arkivfoto Thomas Borberg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Min familie har et lille hus i Småland. Med alt det, du drømmer om. Ro. Stilhed. Granskove med blåbærtæpper i bunden. Elge og dybe skovsøer. Det bliver ikke mere svenskerromantisk og underbart. Undtagen de ekstremt sjældne knotangreb – bittesmå bidende insekter – der med deres grå terror forstyrrer vores blå-gule helle. Og så det, at vi for 2 år siden pludselig tørlagde brønden.

Det sydlige Sverige kæmper med vandmangel i de her år. Intet sted er det tilsyneladende værre end lidt syd for Älmhult, hvor vores hus ligger. De, der i sin tid har brugt penge på at få boret en dyb brønd, har ikke vandproblemer, men det har vi med egen gravet brønd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her