Engang hed Solstang fra Hansens Is Bahama og var fyldt med aromastoffer. Siden blev den relanceret med rene råvarer, vandt en økologisk pris og blev en af firmaets bedst sælgende ispinde. Men der er mange konkurrenter på markedet, og nogle af dem er vildt meget billigere.
Prisforskellen mellem Hansens Solstang og en discountversion fra Rema 1000 – de koster henholdsvis 38,46 og 3,66 kr. per 100 gram – er så stor, at vi overvejer en blindtest.




























