Lyt til artiklen
For godt ti år siden havde jeg kærestesorg på måden, hvor man græder om dagen og ikke kan sove om natten. Det var ikke specielt morsomt, men jeg er så taknemmelig for den kærestesorg.
For en oktoberdag cyklede jeg langs Søerne i København. Det var midt på dagen, og der var ikke ret meget trafik. Midt på Øster Søgade faldt lyset gennem træernes flammende blade, og for første gang i ugevis trængte skønheden gennem min tristesse. Det er pænt, tænkte jeg. Hvor er jeg heldig at se det.
