Set fra en sofa på Østerbro i København var det vanvittige scener, der udspillede sig på et atletikstadion i Berlin for et par uger siden. Med iskold cider i glasset var jeg listet ind i stuen og havde klappet den bærbare op, mens resten af familien og vores middagsgæster var fordybet i en formentlig meget vigtig samtale. Helt populært var mit exit næppe.
På skærmen sneg jeg mig til at se en 17-årig nordmand løbe fra alt og alle og vinde guld på 5.000 meter i europamesterskaberne i atletik. Jeg – løbetosse, som jeg er – skreg som en gal, så familie og gæster kom løbende og så med. Bedømt på deres afmålte begejstring var de ikke klar over, hvad de var vidner til. Aldrig før har så ungt et menneske vundet atletikguld ved et EM – eller det vil sige, han var faktisk selv den eneste, der havde gjort det før, da han dagen inden vandt guld på 1.500 meter.
