Trods faldende arbejdsløshed er frygten for at blive fyret så stor, at vi tegner lønforsikringer i stort tal.
Ved udgangen af 2017 var 273.000 personer omfattet af en ekstra lønforsikring ved siden af den almindelige arbejdsløshedsforsikring. Alene fra 2016 til 2017 steg tallet med 64.000 – eller godt 30 procent – viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.


























