Lyt til artiklen
Engang boede jeg sammen med en mand, som jeg kom til at sige ja til gifte mig med, men jo tættere vi kom på brylluppet, jo mere blev jeg klar over, hvor forkert det ville være.
Han var sød, men vi var så forskellige og drømte om hvert vores liv. »Jeg håbede, du voksede fra det,« sagde han til mig, og jeg kan huske, at jeg tænkte: Vokse fra hvad? At være den jeg er? Og så gik vi fra hinanden i så god ro og orden, at det næsten var trist at tænke på, hvordan vi havde afviklet forholdet følelsesmæssigt, mens vi stadig var i det. Han fik hummergaflerne, jeg fik dem til østers, og resten delte vi lige så ubesværet.
