Lyt til artiklen
Min mormor døde for snart 20 år siden, jeg har vænnet mig til et liv uden hende, men nogle gange ønsker jeg mig, at jeg kunne sidde bare en enkelt aften mere på Tuborgvej i Hellerup i hendes køkken med røde vægge.
Hun skulle lave mad, gerne noget med dild, hælde det halve glas vin op, hun drak hver aften til maden, og give mig lidt brød. På bordet skulle der stå en gammel brun krukke med tynde servietter, der ikke rigtig kunne tørre hænderne, og i midten en gammel kuglepen, for længst skrevet tør, men gemt, fordi den var udformet som en figur, og der var børnebørn, som elskede den engang. Måske mig, måske min bror, måske min kusine eller fætter.
