De slentrede med hver sin brune papirpose hen ad grusstien. Solen skinnede, himlen var blå, men deres store halstørklæder afslørede, at majlørdagens vejr endnu ikke var helt sommersikkert.
Men sikre var de blevet i, hvordan de fremover skal håndtere forskellige former for dej – især surdej, som de nu skulle hjem og forsøge at fodre, så den kunne holde sig i live.




























