Manden med potteplanten i favnen svajede fra side til side. Hans slæbende skridt gik på må og få først til højre, så til venstre, så til højre igen. Han så sig forvirret omkring, som han gik der i rabatten helt op mod autoværnet på afkørslen fra Lyngbymotorvejen og af og til slog et sving ud på kørebanen, ud foran de bagfrakommende biler.
»Hov, han har jo brug for hjælp«, råbte jeg inde i bilen, da vi passerede ham sidste lørdag uden mulighed for at køre ind til siden i strømmen af biler. »Vi må ringe og melde det«, fortsatte jeg, og i samme øjeblik gik det op for mig, at jeg er i tvivl om, hvor man egentlig skaffer hjælp til en mand, man ikke kender, men som måske har brug for både psykisk og fysisk førstehjælp. Jeg tastede 114, Københavns Politi.
