Da elever fra Høng Privatskole sidste torsdag var på udflugt til en naturlegeplads ved Høng Skov, kom de i kontakt med vild pastinak. Det gik hårdt ud over især en dreng fra 0. klasse, som fik giftig saft fra planterne på sine hænder og bare ben.
Når giften udsættes for sollys, aktiveres en proces, som kan udløse en voldsom allergisk reaktion med smertefuldt udslæt. Derfor advarer Naturstyrelsen nu folk mod kontakt med vild pastinak, som blomstrer netop nu.
»Hvis stænglen knækker, fordi man plukker planten eller som drengen løber rundt og leger, kan saften sprøjte ud på huden. Der kan komme vabler, som i sollys nærmest udvikler sig til brandsår«, siger skovrider Jens Peter Simonsen, Naturstyrelsen Midtsjælland.
Samme gift som i bjørneklo
Vild pastinak er en udbredt skærmplante, som ofte vokser i grøfter, langs stier og i skovkanter. Planten er i familie med bjørneklo og indeholder ligesom bjørneklo giftstoffet furanocumarim.
Naturstyrelsen bekæmper normalt ikke vild pastinak, men som ejer af naturområdet med legepladsen ved Høng Skov er der gjort en undtagelse.
»Vi kan ikke fjerne pastinak over det ganske land, så folk må lære deres børn om vild pastinak, ligesom de lærer børnene at passe på bjørneklo, hvepse og brandmænd. Men lige præcis på en legeplads, hvor vi inviterer børn til at komme, er det ikke smart. Derfor gik vi tirsdag ud og slog planterne ned i området ved naturlegepladsen«, siger Jens Peter Simonsen.
Han påpeger, at flere er bevidste om at passe på bjørneklo end vild pastinak, selv om Naturstyrelsen adskillige gange har forsøgt at sprede budskabet om, at de to planter indeholder samme slags gift. Det kan den uheldige dreng fra Høng måske være med til at ændre. Han har det heldigvis meget bedre og er ved godt mod, oplyser en lærer fra drengens skole.
Sådan genkender du planten
Vild Pastinak er relativt nem at kende, fordi dens blomster er gule, mens de fleste vilde skærmplanter i den danske natur har hvide blomster. I sommerperioden har planten et gulgrønt skær, selv om den ikke er i blomst.
Planten, der har en krydret lugt, kan blive op til to meter høj og få op til 40 cm lange blade. Den blomstrer i juni-august, og de små grøngule blomster sidder i store skærmformede blomsterstande. Man skal være ekstra påpasselig med at røre ved planten, når solen skinner, da solens stråler aktiverer giften, som findes både i stængel, rødder og blomster.
Får man saften på sig, skal man skylle området grundigt med vand og holde huden tildækket i mindst 48 timer, gerne længere, så huden ikke udsættes for sollys. På den måde mindskes risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med væskefyldte blærer.
En uønsket invasiv art
Vild pastinak er en invasiv plante, som ifølge Miljøstyrelsen er uønsket i den danske natur, fordi den fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning, og fordi den giftig plantesaft kan forårsage forbrændinger.
De seneste 10 år er der eksempelvis sket en massiv opblomstring af vild pastinak langs vejnettet. I nogle tilfælde har bekæmpelse af kæmpebjørneklo ført til, at pastinakken efterfølgende har overtaget området.
Bekæmpelse af vild pastinak kræver en vedholdende flerårig indsats, hvor ingen planter må sætte spiredygtige frø. Man kan læse mere om bekæmpelsesmuligheder på Miljøstyrelsens hjemmeside.
fortsæt med at læse
