En rejse er ikke kun en mulighed for at se ud i verden, men også for at se ind i sig selv. Og se en forfjamsket dame.

Undskyld, klima. Men jeg savner virkelig at rejse. Alene

Selv en kort tur til den tyske hovedstad Berlin giver, udover muligheden for at se murmalerier ved East Side Gallery, også et blik ind i hvem man selv er, udenfor de trygge rammer.
   Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Selv en kort tur til den tyske hovedstad Berlin giver, udover muligheden for at se murmalerier ved East Side Gallery, også et blik ind i hvem man selv er, udenfor de trygge rammer. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I mit gamle job rejste jeg en del. Jeg vidste godt, at det ikke fortsatte, da jeg fik det, jeg har nu, og det var okay, tænkte jeg.

Man bliver træt af rejseri. Jeg, der er lidt af en hobbit, gør i hvert fald. Alle hoteller ligner lidt hinanden, al hotelmorgenmad er ens, croissanter og ananas og æg på en eller anden måde, lufthavne er de samme øer af kedsomhed og tid, der bare skal gå, og selv om det kan være hyggeligt at sidde i et fly, summende gennem luften og læse, er det dybest set som at sidde i en bus. Til sidst brugte jeg ret meget tid på at få rejsedage til at ligne mine hjemmedage, jeg prøvede at komme ud at løbe, jeg hørte ’P1 Morgen’, og jeg forsøgte at spise det samme og læse avisen imens.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her