I mit gamle job rejste jeg en del. Jeg vidste godt, at det ikke fortsatte, da jeg fik det, jeg har nu, og det var okay, tænkte jeg.
Man bliver træt af rejseri. Jeg, der er lidt af en hobbit, gør i hvert fald. Alle hoteller ligner lidt hinanden, al hotelmorgenmad er ens, croissanter og ananas og æg på en eller anden måde, lufthavne er de samme øer af kedsomhed og tid, der bare skal gå, og selv om det kan være hyggeligt at sidde i et fly, summende gennem luften og læse, er det dybest set som at sidde i en bus. Til sidst brugte jeg ret meget tid på at få rejsedage til at ligne mine hjemmedage, jeg prøvede at komme ud at løbe, jeg hørte ’P1 Morgen’, og jeg forsøgte at spise det samme og læse avisen imens.




























