Lyt til artiklen
Da dankortet blev lanceret i 1983, var der stor ballade. Bankerne og detailhandlen skændtes om, hvem der skulle betale gebyret på to kroner. Detailhandlen truede med at oprette sit eget kort. I Politiken skrev en forfatter, at dankortet ville give social slagside og ødelægge fællesøkonomien. Restauranter og hoteller startede ud, bankerne endte med at sluge gebyret, og detailhandlen kom med på vognen.
Da en isenkræmmer i Helsingør året efter fik en »datamaskine«, der kunne læse et dankort med en magnetstribe, var der en handlende, som til Politiken kaldte udsigten til det pengeløse samfund for »uhyggelig«. Og en husmor, som en kvinde blev benævnt, tilføjede:
