Lyt til artiklen
Jeg mødes jævnligt med en veninde for at gå i svømmehallen. Det har to formål. Jeg, der har lært at svømme for ganske nylig efter et helt liv at have været bange for vand, skal svømme så ofte, at jeg ikke glemmer, at jeg faktisk godt kan. Og så skal vi opdateres på hinandens liv og alt det, vi har tænkt siden sidst. Det gør vi, mens vi klæder om og bader og bagefter, når vi spiser morgenmad sammen.
Og nu har vi fået et formål mere. Vi vil have baristaen på den kaffebar, hvor vi kommer, til at smile. Det lyder umiddelbart som uambitiøst, men det er en virkelig krævende opgave, for han er muligvis det mindst imødekommende menneske, jeg har mødt i et servicefag.
