Det er ikke småpenge, der skal lægges til side, hvis man selv skal spare op til folkepension.
En 25-årig lønmodtager skal lægge omkring 70.000 kroner om året til side til pension gennem et mere end 50 år langt arbejdsliv, hvis han eller hun vil have en pension, der svarer til en årlig indtægt på 180.000 kroner. De 180.000 kroner er, hvad en pensionist kan få i dag, hvis vedkommende er berettiget til folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse i form af ældrechecken.
Det viser et regnestykke fra pensionsselskabet ATP, hvor alle lønmodtagere har en pensionskonto. Analysen er blevet offentliggjort i ATP’s nyhedsbrev, Faktum.
»Vores analyser viser, at skal folkepensionen erstattes af en opsparingsbaseret pension, vil en 25-årig i dag skulle lægge meget mere til side til sin samlede pension«, forklarer analysechef Michael Jørgensen fra ATP, der er manden bag beregningen.
»Beregningerne viser, at det kræver meget store opsparinger selv at spare op til sin folkepension. Dette er også årsagen til, at folkepensionen, ATP Livslang Pension, boligydelse og varmetillæg – også kaldet grundpensionen – i gennemsnit i dag udgør 77 procent af pensionsindkomsten. Og selv i fremtiden, når de nye arbejdsmarkedspensioner er modnet, forventes grundpensionen stadig at udgøre halvdelen af pensionen«, siger Michael Jørgensen videre.
Et godt regnestykke
Folkepensionen består som tidligere nævnt af tre elementer. Folkepensionens grundbeløb får de fleste, mens pensionstillægget og ældrechecken er afhængig af, om pensionisten har andre indtægter såsom løn eller pension fra andre ordninger. I dag er det 15 procent af folkepensionisterne, som blot får grundbeløbet.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) betegner direktør Lars Andersen regnestykket fra ATP som meget illustrativt.
»Det er i høj grad relevant at se på, hvor meget folkepensionen fylder i pensionisternes økonomi. Det er ofte de højtuddannede med gode lønninger og fine pensionsordninger, som præger debatten. Og her kan man godt få indtryk af, at folkepensionen efterhånden ikke betyder så meget længere«, siger Lars Andersen.
En butiksassistent med en årsindkomst på 225.000 kroner får typisk 12 procent af sin løn ind på sin arbejdsmarkedspension, men skal betale yderligere 31 procent ind på en pensionsordning, altså i alt 43 procent af sin løn ind på en pensionsordning, hvis butiksassistenten vil have, hvad der svarer til en folkepension plus egen arbejdsmarkedspension som pensionist.
Så meget vil ingen betale
Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm kalder regnestykket ’urealistisk’.
»Der er jo næppe nogen, som vil betale næsten halvdelen af sin løn ind på pensionsordning gennem årtier og leve et meget sparsommeligt liv, for så at gå markant op i levefod som folkepensionist«, siger Louise Aggerstrøm og tilføjer straks:
»Men det ændrer ikke ved, at folkepensionen har en enorm betydning for rigtig mange og navnlig for mange med indkomster i den lave ende«.
ATP’s regnestykke viser ifølge Lars Andersen, at vi har et solidt pensionssystem i Danmark
»Bunden bliver lagt med folkepension, så er der lidt ekstra med ATP’s livslange pension, og dertil lægger lønmodtagerne selv noget til side i deres arbejdsmarkedspensioner. Det betyder, at den samlede pension nærmer sig indkomsten fra arbejdslivet«, siger Lars Andersen.
Staten betaler hvert år mere end 100 milliarder i folkepension. Hvis der ikke længere skulle betales folkepensioner, ville skatten altså kunne lettes betragteligt for den enkelte lønmodtager.
»Hvis skatten blev lavere, så ville der selvsagt blive frigjort midler, som kunne bruges til pensionsopsparing«, siger Lars Andersen fra AE.
»Men der ville være stor forskel på mulighederne for at spare op«, siger Lars Andersen og henviser til føromtalte butiksassistent.
Det er urealistisk, at en butiksassistent vil bruge næsten halvdelen af sin løn på pension. Hun eller han skulle leve i meget små kår, mens de var yngre og måske havde børn«.
Den skattefinansierede folkepension flytter penge fra de velbeslåede pensionister til dem, der har tjent mindre gennem livet, peger Lars Andersen.
»De vellønnede er simpelthen med til at betale for de dårligere lønnedes pension. Og det fungerer, vi har stort set ikke pensionister, som lever under Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse«, siger Lars Andersen.
Regnestykkerne bygger på de nuværende samfundsforudsætninger, som for eksempel renteniveau, afkast på aktier og obligationer og ejendomsinvesteringer.
fortsæt med at læse
