9-10.000 ledige kan miste retten til dagpenge inden for de næste seks måneder. Derfor er der hårdt brug for hjælp til ledige, mener A-kasser.

A-kasser slår alarm: Corona kan sende tre gange så mange ud af dagpengesystemet

Ledigheden stiger - det samme gør køen til Jobcentrene, der får svært ved at hjælpe de ledige.  Foto: Niels Hougaard/POLFOTO
Ledigheden stiger - det samme gør køen til Jobcentrene, der får svært ved at hjælpe de ledige. Foto: Niels Hougaard/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det er både godt og nødvendigt, at der bliver kastet økonomiske redningskranse ud til store og små virksomheder og selvstændige.

Men også de ledige har brug for krisehjælp.

Corona virussen har på store områder lukket det danske arbejdsmarked ned og gjort det til en håbløs opgave at finde nyt arbejde.

Konsekvensen er uundgåeligt, at et stærkt stigende antal ledige vil falde ud af dagpengesystemet i løbet af de næste seks måneder, lyder advarslen fra landets A-kasser:

»I forvejen er dagpengeperioden kortet ned til to år, og derfor er det en katastrofe for mange ledige at hele arbejdsmarkedet er gået i stå«, siger Kim Serup, direktør i Min A-kasse.

Her er forventningen en tredobling af de ledige medlemmer, der falder ud af dagpengesystemet og mister forsørgelsen inden for de næste seks måneder.

Er tendensen den samme i andre A-kasser vil et sted mellem 9.000 og 10.000 ledige miste retten til dagpenge alene i årets første halvår.

De ledige har ikke en chance

Bekymringen er den samme i brancheorganisationen Danske A-kasser, der nu har bedt alle A-kasser indberette deres bud på, hvor mange ledige medlemmer der ventes at miste dagpengeretten som følge af i corona-krisen.

»Antallet af ledige, der falder ud af systemet er i forvejen steget ret kraftigt - altså inden corona smitten var en realitet. Så det her er en alvorlig situation for rigtig mange ledige, der ikke har en chance for at finde nyt arbejde den næste lange periode«, siger Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk.

A-kassernes nye tal viser, at 2700 ledige mistede retten til dagpenge i andet halvår af 2019 mod 2200 i andet halvår af 2018.

Og nu går det helt galt, hvis ikke de ledige får hjælp, lyder budskabet far A-kasserne, der på linje med flere partier og fagforbund opfordrer regeringen til at sætte dagpengeperioden i stå - så de ledige ikke bruger af deres dagpenge-periode, så længe arbejdsmarkedet er lagt ned af corona.

»Vi taler jo ikke kun om dem der er ledige, der bliver også fyret folk i stor stil som følge af corona-situationen, og nogle af dem, der bliver sendt hjem er jo folk, der har været langtidsledige og som endelig havde fået arbejde - når de ryger ud, så klipper de videre i det samme dagpengekort«, siger Verner Sand Kirk.

Som et tydeligt tegn på arbejdsmarkedets nedsmeltning målte jobdatabasen Jobindex fra torsdag den 12. til mandag den 17. marts en nedgang på 46 procent i antallet af betalte jobannoncer. Hotel- og restaurationsbranchen bløder. Ikke færre end 15.000 medarbejdere er varslet fyret i denne branche alene.

Store virksomheder som SAS og Københavns Lufthavn sender ansatte hjem i tusindvis. Og Danmark er endnu kun tidligt i kriseforløbet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, på trods af regeringens mange tiltag, at danskerne må forberede sig på, at der vil blive uddelt flere fyresedler på det danske arbejdsmarked de kommende måneder.

Forlæng dagpengeperioden

Samme vurdering kommer fra beskæftigelsesministeriet.

At fastfryse eller forlænge dagpengeperioden vil ikke kun hjælpe de ledige, der vil det også reelt begrænse omkostningen for samfundet, mener Kim Serup:

For når ledige mister retten til dagpenge efter to år, er næste station kontanthjælpssystemet - og dermed udsigt til endnu længere vej tilbage til arbejdsmarkedet for den ledige. For kommunerne er resultatet dermed en ekstra regning til kommunekassen, hvis ikke de ledige kan blive i et dagpengesystem, der til dels er finansieret af medlemmernes egne kontingenter.

»Ledige på dagpenge, a-kasserne og kommunerne har faktisk en fælles interesse her. Der er ingen grund til, at mennesker, der bliver ramt af en opbremsning på arbejdsmarkedet på grund af Corona-krisen, ender på kontanthjælp«.

»Det er utrygt for den enkelte, og det er en unødvendig udgift for kommunerne. Det vil være langt bedre, hvis de bliver i A-kasserne, der er tættere på de enkelte medlemmer og arbejdsmarkedet og er klar til at vejlede dem om jobmulighederne, så snart hjulene ruller igen«, siger Kim Serup.








Michael Olsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her