Med lukkede øjne eller blikket hvilende på horisonten har en langskægget midaldrende mand i timevis hver dag siddet og trukket vejret. Roligt. Indånding, udånding. Med et smil på læben. Sådan har vi den senere tid kunnet se Jesper Westmark hver torsdag aften på DR 1.
Hvor andre deltagere i tv-programmet ’Alene i vildmarken’ har bandet, råbt og grædt, har den 49-årige shaman og traumeterapeut mediteret. Når han da ikke har snittet bue og pil, besteget bakker eller bygget sin egen træhytte som ly for elementernes rasen.
Han mener selv, det var styrke fra meditationen, der hjalp ham til at takle tiden alene i den norske efterårsnatur. Det var da også den fysiske og ikke den åndelige styrke, der endte med at svigte og sendte Jesper hjem med en tredjeplads efter næsten halvanden måned i vildmarken. Evnen til at nyde at opholde sig alene i naturen var intakt, da han trykkede på knappen og hidkaldte båden hjem.
»Når jeg er alene derude, oplever jeg ikke den ensomhed eller angst, som jeg hører, at andre kæmper med. Jeg føler mig ikke alene. Jeg forbinder mig med mig selv og med naturen og observerer, at alt kommer og går hele tiden – også følelser. Meditation handler om at overgive sig. Jeg siger til mig selv: »Sådan her må jeg gerne have det«. Det er den vigtigste sætning af alle«, fortæller han.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.