Tallene er tydelige. Langt flere kvinder end mænd bliver udsat for vold i hjemmet. Men både fysisk og psykisk vold rammer også i stor stil mænd; derfor duer det ikke, at staten alene hjælper de kriseramte kvinder.
Sådan lyder meldingen fra Institut for Menneskerettigheder, der opfordrer regeringen til at stoppe det, der ligner forskelsbehandling af kriseramte mænd og kvinder.
Som Politiken kunne fortælle i sidste uge, er der lange køer til landets få mandekrisecentre. Flere ugers coronaisolation har presset familierne og fået flere af dem til at krakelerer.
Flere akutpladser
Men på trods af den akutte pladsmangel valgte regeringen i første runde kun at hjælpe de krisecentre, der er forbeholdt kvinder. De har fået fremskudt bevillingerne, så de kan oprette 55 ekstra pladser.
Politisk flertal indgår aftale om 55 nødpladser på pressede krisecentreSamtidig vil regeringen med en ny lov tilbyde ti timers gratis psykologhjælp til kvinder, der får ophold på et krisecenter, fordi de har været udsat for vold eller trusler om vold i familie- eller samlivsforholdet.
Men det fremgår også af lovudkastet, at tilbuddet ikke som udgangspunkt kommer til at omfatte mænd.
»Ifølge lovudkastet skønner myndighederne selv, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd i Danmark i 2017 var udsat for fysisk partnervold. Der er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at flere kvinder end mænd bliver udsat for vold, men det er jo ikke et argument for kun at hjælpe den ene gruppe«, siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
»Derfor er det vores anbefaling til regeringen, at den giver et tilsvarende behandlingstilbud om ti timers psykologhjælp til mænd i samme situation. På den måde sikrer vi, at voldsramte mænd og kvinder bliver ligestillet på dette område«, siger hun.
Krisecentre for mænd og kvinder er end ikke omfattet af samme lovregler, selv om de stort set har samme formål og opgaver.
Regering skifter kurs
I lovens forstand er mandecentre udelukkende defineret som herberg for udsatte alkoholikere og misbrugere, selv om denne gruppe ikke bliver lukket ind på de ’almindelige’ mandecentre.
»Jeg vil gerne gentage, hvad jeg har sagt før: Vi synes også, det er rigtig godt, at kvindecentrene får hjælp. Jo mere, jo bedre. Men det er altså en kæmpe misforståelse at tro, at det kun er kvinder, der har brug for krisehjælp, når familien går i opløsning«, siger Mandecentret Københavns forstander, Christina Kirkegaard.
»Vi møder helt almindelige mænd i alle sociale lag, der både har været udsat for psykisk og fysisk vold, og som må bo på gaden, i deres biler eller på sofaen hos venner og bekendte. For ellers er de henvist til herberg for alkoholikere og misbrugere, selv om de altså er helt almindelige familiefædre. Det er en urimelig forskelsbehandling«, siger Christina Kirkegaard.
Og noget kunne tyde på, at regeringen har nået samme erkendelse.
For lørdag fremlagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) sammen med Folketingets partier en række initiativer, der skal sikre, at socialt udsatte børn og voksne kan komme bedst muligt igennem coronakrisen.
3 millioner til mandecentre
Og nede i den store pakke, der omfatter samlede bevillinger for rundt regnet 215 millioner kroner, har regeringen og Folketinget besluttet at afsætte 3 millioner kroner til mandecentrenes håndtering af voldsramte mænd.
Penge, der også kan bruges på akutpladser, og et plaster på såret, der både glæder Mandecentret og Institut for Menneskerettigheder:
»Det var rigtig godt, at regeringen hurtigt sikrede de 55 ekstra akutpladser til de krisecentre for kvinder. Men det var ikke rimeligt, at mænd, der helt på samme måde er ramt af kriser, ikke kunne få den hjælp, de havde brug for«, siger Maria Ventegodt og tilføjer:
»Heldigvis er der i Danmark et forholdsvis stort ønske om at undlade uhensigtsmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder«.
fortsæt med at læse
