I 12 uger fik 199 børn fra Storkøbenhavn serveret mad, som sikrede, at de hver uge fik cirka 300 gram fed fisk eller 300 gram kylling.
’Fiskebørnene’ spiste masser af laks og makrel og i mindre grad sild og ørred, fordi et hold forskere ville undersøge, hvordan det påvirker almindelige sunde børns hjerner, hvis de faktisk får den mængde fed fisk indenbords, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Ifølge tal fra DTU gælder det i dag kun for cirka hvert tiende barn.