Til hverdag og fest. På jobbet og i fritiden. I skolen og til sport. For nogle er sneakers det foretrukne fodtøj i særlige situationer. Andre hopper i de sporty sko med gummisåler hver eneste dag året rundt og i al slags vejr.
Det kræver ikke store anstrengelser at få et par sneakers til at se beskidte ud – især de populære hvide modeller bliver nemt møget til. Så der bliver vasket sneakers i stor stil, ofte med nogle af de rensemidler, som markedsføres til formålet.




























