Der er blevet længere mellem plejehjemsbeboerne det seneste årti. I 2010 boede 58.000 ældre på 75 år og derover i pleje- og ældreboliger, men nu, 10 år senere, er tallet ifølge Danmarks Statistik nede på 52.700. Faldet er sket, samtidig med at antallet af ældre over 75 år er steget med 34 procent.
For 10 år siden boede 42 procent af ældre over 90 år i pleje- eller ældreboliger. Her i 2020 er tallet nede på 34 procent – eller blot godt hver tredje af de ældste.


























