Jeg har ikke børn i en alder, der forklarer, at jeg ser tv-julekalender. Alligevel glæder jeg mig til hvert afsnit af DR’s ’Julefeber’ i en grad, som maner til eftertanke. Det er nemlig ikke kun, fordi den er skruet godt sammen, og skuespillerne er eminente. Det er også, fordi det giver mig et wildcard til at være 9 eller 13 år gammel og tage følelser lige så alvorligt som dengang.
Forleden var den utilpassede balletpige Frede i fokus. Hun har gået og puttet med sin anderledeshed i et stykke tid, men er ikke i tvivl, da balletmesteren i en en peptalk spørger eleverne, hvad der er vigtigst her i livet: at gøre alting korrekt eller at være ærlig, turde være dum og grim, give slip på teknik og automatik og udtrykke den historie, man har at fortælle?
