Lyt til artiklen
Hver dag hele sit pensionistliv tog min farmor knælang kjole på, løftede hårnettet af, rullede curlerne ud, redte krøllerne på plads, iførte sig læbestift, pudder, pels, perler og højhælede, før hun spadserede ned til den lokale købmand for at handle det fornødne. Samme kommis i en menneskealder, med hvem hun hver dag slog en sludder af. Hver dag nyt ærinde. En ting ad gangen, hvis det var tungt. Først på måneden desuden banken, hver anden dag bageren, hver torsdag Billed Bladet i kiosken på hjørnet.
Sådan har jeg aldrig handlet dagligvarer. Jeg sidder hjemme aften efter aften og klikker varer i min virtuelle kurv. Og siden coronas komme er der kun blevet endnu længere imellem, at jeg bevæger mig ind i mine lokale supermarkeder.
