Umiddelbart kan det være svært at se forskellene, og til at begynde med troede Politikens to testdommere næsten, at de stod foran seks ens vatpinde. Kun én falder en lille smule udenfor, fordi dens pind har en anden farve. Men det er ikke seks ens vatpinde.
Den ene af de to testdommere, Sine Ginsborg, er makeupartist og har sin egen makeupskole. Hun bruger efter eget udsagn vatpinde hele tiden i sit arbejde.




























