Nemlig.com’s ansatte må ikke kritisere deres arbejdsplads på sociale medier. Ja, de skal faktisk helst afstå fra at involvere sig med indhold, der beskæftiger sig med arbejdspladsen, skriver Fagbladet 3F, som er i besiddelse af firmaets politik om sociale medier.
I politikken, som er formuleret på engelsk, skriver Nemlig.com:
»På eksterne platforme som onlineaviser eller sociale medier generelt er det vigtigt, at du ikke deler, liker eller kommenterer på negative emner/artikler, som handler om firmaet«.
Nemlig.com vil heller ikke have ansatte til at like eller kommentere på andres brugeres kommentarer på selskabets sociale medier. Hvorefter det understreges, at »manglende overholdelse af ovenstående politik kan resultere i konsekvenser for din ansættelse i form af en advarsel eller opsigelse«.
Politikken er blevet opdateret den 20. april. Det sker efter en periode, hvor Nemlig.com har været ude i et sandt mediestormvejr.
Flere ansatte har i Politiken kritiseret arbejdsforholdene for både de lageransatte og chaufførerne, der kører varer ud for Nemlig.com. Lagerarbejderne bliver overvåget af skærme, der måler deres effektivitet. Er de for langsomme, kan de blive fyret, har flere ansatte beskrevet.
Lagermedarbejdere hos Nemlig fortæller om deres hverdag: »Jeg kan ikke engang drikke vand, for så skal jeg på toilettet, og det ødelægger mine effektivitetstal«Chauffører, der er ansat af selvstændige vognmænd, har beskrevet, at de kan få bøder, hvis de leverer varer for sent. Og senest fortalte en chauffør, at han er nødt til at tisse i en flaske, fordi han ikke har tid til at holde tissepauser. Nemlig.com har siden afskaffet bødeordningen, fremgår det af et kundebrev.
Chauffører hos Nemlig.com taler ud: »Det er moderne slaveri, og det er os chauffører, der betaler prisen«»Juridisk tvivlsomme«
Nemlig.com’s sociale medie politik møder kritik fra Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret på Syddansk Universitet. Han kalder flere aspekter »juridisk tvivlsomme«.
Han forklarer, at en ansat som udgangspunkt har tavshedspligt om erhvervshemmeligheder og enkeltpersoner. Og en »vis loyalitetspligt« over for arbejdsgiveren. Det betyder, at den ansatte ikke må ytre sig om hvad som helst og på hvilken som helst måde på eksempelvis de sociale medier. Men han understreger, at de ansatte har ret til også offentligt at sige fra over for kritisable og ulovlige forhold.
»Jeg mener ikke, man lovligt kan pålægge ansatte tavshedspligt, ud over på områder, der omhandler enkeltpersoner eller konkurrencehensyn«, siger Sten Schaumburg-Müller.
Han henholder sig til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som giver ret til ytringsfrihed. Og til paragraf 36 i aftaleloven, som lyder, at en aftale kan tilsidesættes, hvis det vil være »urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende«.
Hans synspunkt bliver bakket op af Bent Greve, der er arbejdsmarkedsprofessor på Roskilde Universitet.
»Om den ansatte er tilfreds eller utilfreds, må arbejdsgiveren ikke gå ind og lægge hindringer for, hvad de siger. Det strider imod vores ret til at ytre sig«, siger han.
Ment som guidelines
I et skriftligt svar til Fagbladet 3F oplyser Nemlig.com, at den sociale medie politik er ment som guidelines, der skal hjælpe medarbejderne i at navigere på de sociale medier.
»Når man laver retningslinjer, er det vigtigt, at de er så konkrete som muligt. Vi opfordrer derudover vores medarbejdere til at gå til nærmeste leder, hvis de er i tvivl«, skriver Nemlig.com og fortsætter:
»Vores social medie-politik er udarbejdet i tæt samarbejde med Dansk Erhverv, som betegner den som inden for rammen i forhold til den loyalitetspligt man har som ansat i en privat virksomhed«.
B.T. har beskrevet, hvordan en såkaldt tavshedsklausul gjorde, at en tidligere Nemlig.com-ansat ikke kunne udtale sig kritisk om arbejdsforholdene. Som en del arbejdsgivere formulerer deres regler, har privatansatte ringere mulighed for at ytre sig end offentligt ansatte, forklarer Sten Schaumburg-Müller, der er bekymret over det, han kalder det en »amerikanisering« af det danske arbejdsmarked, hvor ansatte bliver pålagt tavshedsklausuler.
»Vi lever i et demokratisk samfund, og vi har ytringsfrihed. Der skal være plads til at diskutere tingene. Det kan ikke nytte noget, at man undtager et kæmpe område som det danske arbejdsmarked fra debatten«, siger han.
Sten Schaumburg-Müller mener slet ikke, at en tavshedsklausul vil holde som juridisk dokument ved en domstol.
»Min vurdering er, at tavshedsklausuler i vidt omfang vil blive tilsidesat i retten, hvis de går ud på at lukke munden på for eksempel kritik af ulovlige forhold«, siger han.
Politiken.dk
fortsæt med at læse
