Lyt til artiklen
Dagene var ulidelig lange, da han voksede op med mor, far og storebror i et hus i Holstebro. Som barn befandt den nu 28-årige Christian Skræddergaard sig i periferien af børnegruppen. Han kæmpede fagligt, spillede ikke fodbold som de andre, holdt sig oftest for sig selv og gik hjem og så tegnefilm efter skole. Følelsen af at være anderledes blev en daglig følgesvend.
»Min bror var helt modsat, han havde masser af venner. Og jeg tænkte: Hvad er der galt med mig, siden ingen gider mig? Desværre vendte jeg det indad og fik det rigtig dårligt med mig selv. Det forvrængede mit selvbillede og smadrede min selvtillid. Jeg svingede ind og ud af depression i mange år«, fortæller Christian Skræddergaard.
