Begge mine forældre blev født i den samme lillebitte landsby med støvede grusveje og selvbyggede huse beklædt med krakeleret mudder. Den befinder sig i udkanten af den tyrkiske storby Sivas, og ingen i min familie – heller ikke mine forældre – gider besøge den mere. Sådan har det været i mange år.
Vi besøger den ikke, fordi vi ikke føler, at der er noget tilbage for os. Men mine forældre har alligevel et stædigt ønske om at blive begravet i den landsby, som de forlod for snart 40 år siden for at arbejde som gæstearbejdere.




























