Mine hænder ligner min mors. Og hendes ligner min mormors. Det bliver jeg mig ekstra bevidst, mens jeg fumler tråden i nålen på min hvide Pfaff-symaskine for første gang.
Jeg er taget på sykursus uden andre forudsætninger end et symaskinekørekort fra en folkeskole på den københavnske vestegn i 1980’erne. Og nogle gode gener. Min mormor var syerske, og min mor er hendes yderst værdige arvtager, men jeg selv har ikke løftet så meget som en synål siden teenagetiden og kan ikke engang huske, hvordan man spoler en undertråd.


























