Igen har barnet kastet med legetøjet. Grædt og brølet af vrede over noget, de fleste andre børn ville anse som en bagatel. Nægtet at spise aftensmaden sammen med familien, men bedt om mad, så snart der var ryddet af. Insisteret på at snøvle rundt i timevis i stedet for at overgive sig til søvnen.
Ingen af jeres tydelige, kærlige og konsekvente ord virker. Nærmest tværtimod. Når jeres barn har sat sig noget for – eller nægter at gøre, som I siger – er stædigheden uendelig. Og I er ved at give op af udmattelse og selvbebrejdelse.
