Det skal være slut med dyre tandlægeregninger, når unge rejser sig fra tandlægestolen.
Det kom frem, da regeringen fremlagde den nye finanslov. Snart kan de unge 18-21 årige nemlig helt slippe for regningen, når de skal have tjekket tænderne.
Men selvom det kan være et stort plus for aldersgruppen, er det ikke nødvendigvis noget, der for alvor kommer til at batte i resten af samfundet. For det er slet ikke de unge, der er mest hjemsøgt af Karius og Baktus. Det forklarer Esben Boeskov Øzhayat, der er forsker i samfundsodontologi ved Københavns Universitet.
»I Danmark har vi utrolig gode tænder. De unge er ’generation nul huller’. Jeg har meget svært ved at se, at det for alvor batter, at vi har nogle unge, der måske skal have lavet en eller to fyldninger mindre«, forklarer han.
Forkert målgruppe
Esben Boeskov Øzhayat er bekymret for, at det nye initiativ på finansloven rammer skævt, fordi det bliver de unge, der i forvejen er gode til at gå til tandlægen, der kommer til at benytte sig af det. Sundhedsøkonomisk havde det været mere effektivt at bruge midlerne på en tidlig social indsats for børn i risiko.
»Hvis vi skal forebygge os ud af der, hvor det virkelig giver samfundsmæssige udfordringer, så skal vi starte tidligere. Så er det ikke ved de 18-21 årige, for allerede i den eksisterende ordning kan vi identificere og hjælpe de børn og unge, der har problemer«, siger han.
Den pointe er Kasper Rosing, post doc på odontologisk institut Københavns Universitet, enig i. Han synes ikke, gratis tandlæge til de 18-21 årige er et skidt tiltag, men ifølge ham kunne man have fået mere for pengene ved at lægge vægt på forebyggelse.
»Hvis man var en ambitiøs politiker og virkelig ville tage fat i roden, så havde man valgt et andet fokus. De mange hundrede millioner, som de vil bruge på at gøre undersøgelser gratis, kunne man i stedet bruge på forebyggelse målrettet nogle af de risikofaktorer, som giver diabetes og overvægt hos yngre børn. Rent sundhedsøkonomisk kunne man få mere for pengene, hvis man gik efter en mere helhedsorienteret indsats tidligt i børnenes liv«, siger han og tilføjer:
»Har man en ambition om at gøre danske børn og unge endnu sundere, så skal man sætte ind på de faktorer, der gør, at de ikke får huller i tænderne. Når de bliver 18-21 år, så er mange af de ting for sent. Så har de opbygget en usund livsstil som teenager med for stort brug af sukker og dårlig mundhygiejne«, siger han.
Sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, udelukker ikke andre forebyggende tiltag.
Alligevel mener han, at pengene er prioriteret rigtigt med henvisning til, at cirka 40 procent ikke kommer til tandlæge inden for de første to år efter, de er fyldt 18 og overgår til voksentandplejen:
»Vi må bare konstatere, ud fra undersøgelser både af Vive, Tandlægeforeningen og Sundhedsstyrelsen, at økonomi er en barriere for den forholdsvist store andel af unge, som ikke går til tandlæge, når de kommer ud af den kommunale tandpleje. Derfor er det her et bud på, hvordan vi gør op med den ulighed ved at sikre, at det ikke er økonomi, der er barrieren«, siger han.
Peder Hvelplund peger desuden på, at tiltaget skal ses som et første skridt i at sikre vederlagsfri tandlægebehandling:
»Der er en principiel urimelighed i, at der er forskel på, om du knækker en tand eller brækker næsen. Det må vi tage et opgør med, og det er det her et første skridt mod«.
fortsæt med at læse
