Gennem snart to år har dyreværnsorganisationer med Anima i spidsen kritiseret danske supermarkeders salg af hurtigtvoksende kyllinger.
I foråret 2020 standsede Lidl som den første kæde salget af fersk kød fra de såkaldte turbokyllinger af racen ross 308. Siden er diverse kæder blevet både lokket og forsøgt presset til at skifte til kød fra langsommere voksende kyllinger for at højne dyrevelfærden.




























