Artiklen er senest opdateret kl. 16.46.
Postkassen er ved at sprænges af reklamer, man ikke har bedt om. Hvert år bliver der ifølge Dansk Affaldsforening omdelt mellem 57.000 og 100.000 ton papirreklamer i Danmark, afhængig af måden man gør det op på. Vi er det folk i EU, der producerer mest affald per indbygger.
Nu skal det unødvendige spild af ressourcer stoppes. Vil borgerne have tilbudsaviser i postkassen, skal de fremover aktivt tilkendegive ’Ja tak til reklamer’, mener både Dansk Industri, dagligvaregiganten Coop, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og en række miljøorganisationer, der har skrevet til regeringen med en kraftig opfordring til at ændre loven.
»Ordningen er helt ude af trit med en bæredygtig omstilling af det danske samfund. Den modarbejder også direkte miljøministerens erklærede mål om at knække affaldskurven«, lyder det i brevet.
Ja tak-ordningen skal kun omfatte tilbudsaviser, brochurer og kataloger – ikke lokalaviser.
DI: Ja tak er sund fornuft
I dag skal man tilmelde sig ordningen ’Reklamer nej tak’ og sætte et mærke på postkassen, hvis man vil undgå papirreklamerne, men branchedirektør Jacob Kjeldsen fra DI Handel kalder en ja tak-ordning »sund fornuft«.
»Både i forhold til klimadagsordenen og for ikke at genere de forbrugere, der ikke ønsker overstoppede postkasser. Jeg tror, at mange danskere vil være glade for at have samme kontrol over deres fysiske postkasse som den elektroniske«.
Coops koncerndirektør, Per Thau, supplerer:
»Det er det eneste rigtige at gøre nu. Vi investerer selv et stort millionbeløb i de her år i at lægge om til digital kommunikation med vores kunder. Samtidig har vi lagt de trykte reklamer fra vores to største kæder, Kvickly og SuperBrugsen, sammen til én«.
Dagli’Brugsen og Silvan har helt droppet tilbudsaviser på papir.
Grønne organisationer har længe presset på for at ændre loven. Forslag i Folketinget har dog ikke ført til noget. Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder det helt skørt, at vi endnu ikke har rykket på denne dagsorden.
»Regeringen har et erklæret mål om at knække affaldskurven. Vi bør se på alle muligheder for at nedbringe vores enorme affaldsmængder. I den sammenhæng er det en meget lavthængende frugt at lave reklameordningen om«, siger hun.
SF: Regeringen forhaler sagen »helt vildt«
S-regeringen lovede i juni 2020 på initiativ af SF’s miljøordfører, Carl Valentin, at undersøge muligheden for at vende ordningen om – fra ’Nej tak’ til ’Ja tak’ – men intet sker. Erhvervsministeriet har henvendt sig til EU-Kommissionen, der skal afklare, om det kan lade sig gøre.
»Regeringen siger, den arbejder på det, men den forhaler jo sagen helt vildt. Det er nok, fordi man er nervøs ved de arbejdspladser, der er forbundet med det. Der er jo trykkerier, der vil miste nogle arbejdspladser«, siger Valentin.
Han venter skred i sagen nu, fordi det er »en stor gruppe vigtige aktører«, der går til regeringen.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder det »dejligt og fornuftigt« at høste potentielle CO2-gevinster, hvis man overgår til en Reklamer Ja Tak-ordning. Men først skal det juridiske på plads, mener han. Efterfølgende kan man så lave en faktisk opvejning af fordele og ulemper ved at ændre ordningen.
»Der kan også være modsatrettede hensyn. Eksempelvis arbejdspladser. Og også hensynet til de vigtige, lokale ugeaviser. De er meget afhængige af reklamerne i logistikledet«, siger han.
Det er dog ikke alle, der ønsker nej tak-ordningen skrottet. Ifølge Dansk Erhverv fungerer den nuværende ja tak-ordning godt, som den er i dag, siger Matthias Lumby Vesterdal, politisk konsulent i Dansk Erhverv.
»Vi synes, at den nuværende nej tak-ordning er meget god, velfungerende og værd at bevare. Den sikrer en god balance mellem virksomhedernes ret til at komme ud med information om deres produkter og så borgernes mulighed for at fravælge den information og spare papiret. Det er stadigvæk en meget vigtig markedsføringskanal, der driver meget omsætning ned i butikkerne. Og hvis den ikke gjorde det, ville detailhandlen stoppe med det i morgen«, siger Matthias Lumby Vesterdal.
Hos Venstre frygter erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V), at det vil have meget store og negative konsekvenser at vende ordningen om.
»Det vil gøre omdelingen af ugeaviser markant dyrere og dermed svække vores lokale medier. Og så vil det også svække konkurrencen«, siger han.
Ender det med, at regeringen – ligesom som Venstre – siger nej tak til en ja tak-ordning, er der flertal imod forslaget om at ændre ordningen.
ritzau
fortsæt med at læse
